Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Jeg er ny i det at lave kort på denne måde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lært meget nyt løbende.

Jeg lægger ting ind stille og roligt, da jeg kun laver disse ting, når lysten er der.

torsdag den 14. december 2017

Endnu et julekort i en helt anden farve.

Jeg sad i går og hyggede med at lave baggrunden, jeg har brugt på dette kort. Det var lavet som et forsøg...og jeg blev egentlig ganske tilfreds med det, for det blev som jeg ville have det.

Kortbasen er hvidt karton str. A6.
Derpå den baggrund jeg hyggede mig med.
Den er lavet med stencil, Heavy Gel (Gloss), som jeg har smurt ud over kartonen og ned igennem min stencil. Heavy Gel har jeg faktisk haft i flere år, da jeg har brugt det nogle gange når jeg har malet på lærred. Har også brugt det før til kort, det tager bare pokkers lang tid om at tørre.
Da det var tørt, sværtede jeg det over med Distress Ink, hvor jeg efterfølgende tørrede det af på forhøjningerne. Har set en video hvor Berit Rosenfeldt har brugt noget tilsvarende, og jeg har selv brugt det nogle gange også.
Den øverste tag har jeg brugt heat embossing på, og den nedenunder er helt hvid.

Jeg har brugt en punch fra Martha Stewert til at lave kransen.
Blomsten er fra et sæt die fra Marianne Design.
Taggen er fra Dixi Craft og stemplet er fra Hobbyboden - Gittes eget design.
Stencil er fra Tim Holtz.



4 kommentarer:

  1. Det bare så smukt med den lækre baggrund og den fine blomst

    God dag til dig, knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lissy.
      Har siddet og lavet to andre her i dag....dog med mønsterpapir som baggrund. Men ellers næsten som dette, og alligevel forskelligt :D
      God aften til dig/jer. Knus

      Slet