Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Jeg er ny i det at lave kort på denne måde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lært meget nyt løbende.

Jeg lægger ting ind stille og roligt, da jeg kun laver disse ting, når lysten er der.

lørdag den 18. november 2017

Julekort med isbjørne.

Fik et sæt stempler hjem i går, og uhhh hvor har det trukket i mig med at få det afprøvet. Det er så gjort nu :D
Jeg har luret noget på Pinterest, og har hentet inspiration der. Dejligt når man kan tage ideer fra et kort og lidt fra et andet, og så pludselig bliver det et helt tredje kort :D

Kortbasen er hvidt karton str. A6. Derpå har jeg sat mørke blåt papir med sølvstjerner.
Tekststemplet er heat embosset med sølv embossingpulver.

Dien til bakkerne er et sæt Kina die.
Stemplerne med isbjørnene er også fra Kina, men vil man have de originale er det fra MFT.
Tekststemplet er fra Gittes eget design hos Hobbyboden.
Jeg har farvelagt med Chameleon Pens.






2 kommentarer: