Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Jeg er ny i det at lave kort på denne måde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg får lært meget nyt løbende.

Jeg lægger ting ind stille og roligt, da jeg kun laver disse ting, når lysten er der.

lørdag den 16. december 2017

Julekort med julemand og gaver.

Jeg er stadig i en læreproces vedr. at bruge min silhouette og alt hvad den kan.
Har så endelig fået lært - takket være Lissy, hvordan print and cut virker, og har brugt det et par gange, hvor jeg selv har fundet billedet på nettet. Men i går fandt jeg en fil fra silhouette programmet, som jeg bare måtte eje, så den blev købt.
Ja ja, jeg måtte selvfølgelig igen have hjælp fra Lissy, da jeg fjols havde skilt filen helt fra hinanden, og det skulle jeg så ikke.
Men da det så blev samlet, gik resten faktisk som en leg....super fed følelse og jeg er glad :D
Jeg var så også lige nødt til at forsøge at lave et kort med ham, og det blev så til dette her.

Kortbasen er sort karton knap A6.
Derpå et stykke mønsterkarton af noget helt nyt jeg næsten lige har fået. Det er fra mærket 13 @rts, og jeg er super glad for at have fået det, så nu skulle det så også prøves ;-)
Nissemanden og gavesækken er en del af den fil jeg har købt.
Stemplet er en gave fra Happymade, og nu blev det så også afprøvet :D
Der har jeg heat embosset teksten med hvidt embossingpulver.
Banneret er fra Die-Namics.
Rhinstenene er en del af en gave, jeg fik af mine venner i fødselsdagsgave sidste år :D
Inde i kortet er der sat hvidt karton, som man kan skrive på.



torsdag den 14. december 2017

Endnu et julekort i en helt anden farve.

Jeg sad i går og hyggede med at lave baggrunden, jeg har brugt på dette kort. Det var lavet som et forsøg...og jeg blev egentlig ganske tilfreds med det, for det blev som jeg ville have det.

Kortbasen er hvidt karton str. A6.
Derpå den baggrund jeg hyggede mig med.
Den er lavet med stencil, Heavy Gel (Gloss), som jeg har smurt ud over kartonen og ned igennem min stencil. Heavy Gel har jeg faktisk haft i flere år, da jeg har brugt det nogle gange når jeg har malet på lærred. Har også brugt det før til kort, det tager bare pokkers lang tid om at tørre.
Da det var tørt, sværtede jeg det over med Distress Ink, hvor jeg efterfølgende tørrede det af på forhøjningerne. Har set en video hvor Berit Rosenfeldt har brugt noget tilsvarende, og jeg har selv brugt det nogle gange også.
Den øverste tag har jeg brugt heat embossing på, og den nedenunder er helt hvid.

Jeg har brugt en punch fra Martha Stewert til at lave kransen.
Blomsten er fra et sæt die fra Marianne Design.
Taggen er fra Dixi Craft og stemplet er fra Hobbyboden - Gittes eget design.
Stencil er fra Tim Holtz.



mandag den 11. december 2017

Kort med nye materialer.

Dette kort er lavet med nye die, stempler og embossingpulver. Lidt af det har jeg købt for et stykke tid siden, men har først fået brugt af det i dag. Og faktisk først, da jeg var næsten færdig, at jeg opdagede at jeg overhoved ikke havde brugt noget af det før, så det var lidt en overraskelse for mig selv :D

Kortbasen er hvidt karton str. A6. Derpå en mørkegrå matte, hvor jeg har kommet embossingpulver i kanten hele vejen rundt og dernæst heat embosset det.
Alle dele har fået samme embossingpulver, på den hvide ramme dog kun lidt hist og her.

Embossingpulveret farven Rose Gold fra WOW.
Die er fra Dixi Craft og Altenew og stemplerne er også fra Altenew.





mandag den 27. november 2017

Blomsterkrans lavet af karton.

Dette er mit første forsøg på at lave en blomsterkrans af karton. Designet er fra Mette Janni på Facebook.

Når man tænker på at det er første gang jeg prøver, er jeg faktisk ok tilfreds med det.
Jeg vidste inden jeg startede at jeg skulle have røde blomster i så meget som muligt, for det er en af mine ynglingsfarver. Men lidt svært at give det hele et ordentligt spil, når jeg reelt kun havde to røde karton farver, så derfor kom der også lidt hvidt i.
Det er utrolig svært at se, at der er sølvstjerner i kransen flere steder, men der er der. De var bare svære at fange med kameraet.

Die er fra Sue Wilson, og det gælder alle blomsterne. Det ene hold grangrene er også derfra.
Desuden har jeg brugt fra Tim Holtz og Marianne Design. Desuden en Kina die.
Halvperlerne er fra kassen og de røde kugler jeg har brugt i nogle af blomsterne, samt de hvide bær kugler er fra WO.
Jeg har penslet med sølvglitter på nogle få af blomsterne, og



søndag den 26. november 2017

Juletræ i naturfarver.

Der var en inde på Facebook, der havde lavet et juletræ, og efterhånden er der mange der har. Men jeg ville selvfølgelig også prøve :D

Jeg mener at det er Mette Janni på Facebook, der har designet det.

Dette er så mit første forsøg....desværre duede den ene die ikke ordentligt, men jeg får nye i morgen. Man kan heldigvis ikke se det på træet, så jeg valgte at fortsætte med at skære så godt som muligt.

Højden på træet er 23 cm. og det mindste af de tre jeg vil lave.

Die til grangrenene er fra Nellie Snellen og julestjernen er fra en Kinadie.




lørdag den 18. november 2017

Julekort med nissemand og gave.

Kortbasen er hvidt karton str. 13,5 x 13,5 cm.
Derpå noget rødt papir med guldhjerter.

Nissen, gaven og teksten har jeg heat embosset med guld embossingpulver.

Stemplerne med nissen og gaven er fra Kina....en utrolig dårlig kvalitet, men så fik jeg da afprøvet det ;-)
Tekststemplet er Gittes eget design fra Hobbyboden.
Die til banneret er fra MFT.



Julekort med isbjørne.

Fik et sæt stempler hjem i går, og uhhh hvor har det trukket i mig med at få det afprøvet. Det er så gjort nu :D
Jeg har luret noget på Pinterest, og har hentet inspiration der. Dejligt når man kan tage ideer fra et kort og lidt fra et andet, og så pludselig bliver det et helt tredje kort :D

Kortbasen er hvidt karton str. A6. Derpå har jeg sat mørke blåt papir med sølvstjerner.
Tekststemplet er heat embosset med sølv embossingpulver.

Dien til bakkerne er et sæt Kina die.
Stemplerne med isbjørnene er også fra Kina, men vil man have de originale er det fra MFT.
Tekststemplet er fra Gittes eget design hos Hobbyboden.
Jeg har farvelagt med Chameleon Pens.






torsdag den 16. november 2017

Kort til en udfordring.

Jeg kunne lige nå at være med i en udfordring i går, så jeg fik lavet dette kort.
Vi havde en skitse at gå ud fra, og jeg fulgte den faktisk slavist. Det behøver vi ikke at gøre, bare man kan se at man har brugt skitsen.

Kortbasen her hvidt karton str. 10,5 x 14,5 cm.
Derpå sort kanton, som jeg havde stanset ud, så der kom "blondekant" på.
Efterfølgende har jeg brugt blank sølvkarton og igen sort karton. Desuden er der lidt hvidt tyl på, lige under hjertet.
Teksten er heat embosset to gange, for at give det lidt højde og også her med sølv embossingpulver.

Die er fra CreaLies, Die Namic og en Kina die (hjertet).
Tekststemplet er fra Threescoops.dk





onsdag den 15. november 2017

Hello Friend med små forårsløg.

Jeg har efterhånden længe ønsket mig et sæt stempler og vil stadig have det, men pludselig kom jeg i tanke om, at jeg måske i første omgang kunne ændre den store tekst til en skærefil til Silhouetten.
Det lykkedes. Dog er teksten simpelthen for tynd at skære i karton, som oprindelig var min plan, så jeg endte med at skære det i vinyl og så overføre det med tape.
Vinylen er mat guld, for jeg mente ikke at jeg havde det blanke....haha, det havde jeg så, opdagede jeg, da kortet var færdigt ;-)

Kortbasen er hvidt karton str. A6. Derpå mønstret papir fra Søstrene Grene, jeg købte forleden dag.

Die er fra Nellie Snellen, og det hvide bånd fra Hobbyboden, og det helt tynde guldtråd kan jeg ikke huske hvor jeg har købt. Men ved at det bl.a. kan købes hos Happymade :D
Blomsterne er fra WO og de små bær, som jeg her har valgt at bruge som små forårsløg...der er lidt grønne spirer på vej ud af løgen :D




lørdag den 11. november 2017

Blomsterkort med "blondekant".

Har her til morgen fået et sæt die med blondekant ind af døren og det skulle afprøves.
Desværre har jeg fortrudt at jeg satte 2 af de store blomster på, men nu må det være som det er.

Kortbasen er kvistkarton str. 12,5 x 16,5 cm. Derpå hvidt karton hvor jeg har brugt det nye sæt dit. Og så igen et stykke mønsterkarton.

Die er fra CreaLies, Marianne Design (tror jeg), Altenew - her er både brugt stempler og die og en Kina die.